Den røde tråd i skriveundervisning 2027
En konference for lærere, vejledere og konsulenter i grundskolen, der stiller skarpt på fagfornyelsen med afsæt i temaerne: MENING, MANGFOLDIGHED OG NYE MULIGHEDER.
På skriveudvikling.dk er vi stolte af sammen med charlotterytter.dk at kunne præsentere programmet og oplægsholderne til vores konference den 28. januar 2027 i Odense.
Program
9.00-9.30
Registrering og morgenmad
9.30-9.55
Velkomstskrivning
En introduktion til dagen i skrivningens tegn med fokus på storheden i hverdagens små tekster.
9.55-10.20
Skrivningens nye position og potentialer
v/ Natalie Avitan Hansen, lærer og danskvejleder på Nymarkskolen i Svendborg
Hvilke muligheder giver fagfornyelsens færre mål, øgede frihed og fokus på praksisfaglighed ift. den nye fagplan i dansk og fremtidens skriveundervisning?
10.20-10.45
Kaffepause
10.45-11.15
Autentisk skrivning i skolen
v/ Janus Madsen, lærer og skrivevejleder på Hunderupskolen i Odense samt projektleder
Et bud på en skrivedidaktik, der kan understøtte fagfornyelsens krav om at være virkeligheds- og praksisnær samt understøtte engagement og faglig fordybelse.
11.15-11.45
Flersproglighedens styrker
v/ Manar Hamid Salem, DSA-lærer og -vejleder på Kirstinebjergskolen i Fredericia
Hvordan kan lærere og vejledere bidrage til at flersproglige elever lykkes bedre og opleve mestring med skrivning i skolen - både i dansk og i andre fag?
Workshoprunde 1
12.30-13.30
A: Kommunikation, sprog og fællesskab (INDSKOLING)
v/ Janus Madsen, lærer og skrivevejleder på Hunderupskolen i Odense samt projektleder
Når skrivning styrker kulturforståelse, nabosprog og skaber relationer mellem elever i Danmark, Grønland, Færøerne og de nordiske lande?
B: En legende vej ind i skrivningen (INDSKOLING OG MELLEMTRIN)
v/ Julie Grønkjær, lærer på Trørødskolen i Vedbæk
Få inspiration til, hvordan mundtlighed og legende aktiviteter kan bruges i skriveundervisningen og bidrage til øget engagement, deltagelse og fællesskab blandt eleverne.
C: AI i skriveundervisningen (MELLEMTRIN)
v/ Rikke Pagh Dahl, lærer, læsevejleder og ordblindelærer på Havrehedskolen på Nordfyn
Hvordan kan AI-bots og prompts i forskellige skrivefaser fra idégenerering til evaluering understøtte elevernes deltagelsesmuligheder og mestring?
D: Skrivemod i fællesskab (MELLEMTRIN OG UDSKOLING)
v/ Charlotte Rytter, lærer og skrivevejleder på Trørødskolen i Vedbæk samt læremiddelforfatter
Få konkrete metoder til en skrivepraksis, hvor læreren skriver med, klassen skriver sammen, og sproglige spark giver eleverne mod, retning og hjælp til at komme fra tanke til tekst.
E: Praksisfaglig skrivning (UDSKOLING)
v/ Natalie Avitan Hansen, lærer og danskvejleder på Nymarkskolen i Svendborg
Se eksempler på og prøv kræfter med skriveundervisning, der tager afsæt i fagfornyelsens mål, faglighed, engagement og myndighed.
13.30-13.50
Kaffepause og workshopskift
Workshoprunde 2
13.50-14.50
A: Mangfoldig og flersproglig skrivedidaktik (INDSKOLING OG MELLEMTRIN)
v/ Manar Hamid Salem, DSA-lærer og -vejleder på Kirstinebjergskolen i Fredericia
Inspiration til kortlægning af flersprogede elevers sprogressourcer med sprogportrætter samt meningsfulde skriveaktiviteter på både første- og andetsprog.
B: En legende vej ind i skrivningen (INDSKOLING OG MELLEMTRIN)
v/ Julie Grønkjær, lærer på Trørødskolen i Vedbæk
Få inspiration til, hvordan mundtlighed og legende aktiviteter kan bruges i skriveundervisningen og bidrage til øget engagement, deltagelse og fællesskab blandt eleverne.
C: Fordybelse i meningsfulde skriveforløb (INDSKOLING OG MELLEMTRIN)
v/ Julie Sundahl Jakobsen og Kristina Riisgaard, lærere og læsevejledere på Fjerritslev Skole og Solsideskolen
Vi arbejder med skriveforløb, hvor tydelige afsender- og modtagerforhold skaber mening for eleverne, og hvor feedback understøtter deres skriveudvikling.
D: Kortere tekster, stærkere skrivere (UDSKOLING)
v/ Charlotte Rytter, lærer og skrivevejleder på Trørødskolen i Vedbæk samt læremiddelforfatter
I workshoppen præsenteres skrivegreb og materialer med fokus på, hvordan små formater, faglige fokuspunkter og sproglige greb kan styrke skriveglæde, sprogbevidsthed og skriveridentitet.
E: AI i skriveundervisningen (UDSKOLING)
v/ Rikke Pagh Dahl, lærer, læsevejleder og ordblindelærer på Havrehedskolen på Nordfyn
Hvordan kan AI-bots og prompts i forskellige skrivefaser fra idégenerering til evaluering understøtte elevernes deltagelsesmuligheder og mestring?
14.50-15.10
Kaffepause og workshopskift
15.10-15.30
Fra konference til skolehverdag
Vi binder en rød sløje på dagen og hjælper jer med at pakke en kuffert, I kan tage med hjem og pakke ud sammen med jeres elever og kolleger.
PRISER (ekskl. moms)
1.595,- for første deltager
1.345,- for anden deltager fra samme skole
995,- for yderligere deltagere fra samme skole
DATO
Torsdag, d. 28. januar 2027
STED
Dalum Konferencecenter, Landbrugsvej 65, 5260 Odense S
Arrangørerne forbeholder sig retten til at aflyse konferencen eller enkelte workshops ved få tilmeldinger eller afbud (fx pga. sygdom).